Stemmetræning, Performance Coaching og Foredrag
Send mig en besked hvis du vil høre mere
COACHING OG PERFORMANCE:
- Rytmisk Sang
Det personlige og unikke udtryk er vigtigt i rytmisk musik af enhver art. Selv om du skriver din egen musik er det ikke givet at du føler at du udtrykker det du vil når du skal performe foran et publikum. Du bliver måske genert eller nervøs, og det går slet ikke sådan som du forestiller dig. Du har brug for en performance coach! Et menneske du stoler på og som kan give feedback når du performer. Man kan arbejde på det i øvelokalet, især i gruppeundervisning, men der SKAL også være konstruktiv feedback når du "fyrer den af" foran et publikum. Det er ikke den feedback dine venner og familie giver, men nuanceret feedback som man kan bruge til at blive bedre med.
- Dramatisk sang (Musicals)
Det er vigtigt at man formår at fortælle den dramatiske historie med en sund og karakterfuld stemme. I dramatiske sange skal man ofte give udtryk for et drama som man ikke som privat person har været ude for, og ofte skal man påtage sig en karakter som ikke er ens egen. Man skal kunne leve sig ind i dramaet så et publikum tror på det man siger og kan mærke at man mener det, - det kræver skuespilsteknik OG sangteknik. Kunsten at synge med autentisk dramatisk udtryk foran et publikum trænes bedst i en gruppe, men man skal også have individuel feedback især når man rigtig er i det - i forestillingen eller til en audition.
SKUESPILSTEKNIK
- Skuespillerens karakterarbejde med stemmen som udgangspunkt
Der er basale skuespilsteknikker som hjælper skuespilleren med at leve sig ind i dramatiske fortællinger. Det handler om at være fuldt tilstede med kontakt til både ens indre og ydre verden, og at holde dramaet og fortællingen i live - i og på scenen. Det handler om at sige replikker, at bruge fantasien og at have et rigt følelsesliv som ikke nødvendigvis er noget man som privatperson har prøvet.
Det kræver ofte af en skuespiller at man skal lave en karakterstemme og det skal man helst uden at gøre vold på sig selv (fysisk eller psykisk).
Man kan have behov for de stereotype tegnefilmstyper, Shakespeares fantastiske figurer, dialekt arbejdet eller andre meget arketypiske stemmer som kræver teknik.
PRODUKTER OG MULIGHEDER
THE BASICS
Undervisning i de basale tekniker som for mig betyder:
Stanislavski (Actions, Units, Objectives)
Meisner (Øjeblikket, Kontakten, Fantasien)
Laban (Bevægelsesmønstre)
Williamsson (Bevægelsesfrihed)
Linklater (Stemmefrihed)
KARAKTERARBEJDET
Undervisning i Karakterstemmen kan efter behov være:
Dialekter og Accenter (Engelske US og UK eller danske)
Arketypiske Lydmasker (Vokale Identitetstyper)
Shakespeare (Hvordan løser man Jambisk pentameter)
COACHING TIL CASTINGS PÅ ENGELSK
Jeg tilbyder en særligt rabat til medlemmer af Dansk Skuespillerforbund
‘Jeg har haft fornøjelsen af at opleve Anette som stemmecoach til både sang og tale i New York, og vil anbefale hende til enhver der beskæftiger sig med sprog, stemme og sang. Anette er helt igennem professionel og engageret i sin undervisning. Hun er dedikeret og interesseret i sit arbejde og blir' ved at være nysgerrig. Hun har stor integritet, der er intet bullshit, og hun har en glæde ved arbejdet og en omhu som smitter. I de forløb jeg har haft med hende er hun er blevet ved at gå til de steder hvor der skulle arbejdes, indtil jeg rykkede mig. Og uden at jeg løb sur i det på vejen.
Hun har udfordret mig med helt klar sans for hvordan jeg lærer bedst og jeg har fået teknikker med mig som jeg har brugt siden, fordi de virker for mig.
Jeg er sikker på hun kan rykke alle tættere på det flow og den frihed som man sandsynligvis leder efter når man opsøger en som hende.
Jeg vil ikke et sekund tøve med at anbefale Anette.’
Rikke Lylloff - Skuespiller
‘Det er altid en kæmpe fornøjelse at arbejde med Anette, når jeg forbereder internationale castings.
Hun er grundig og effektiv, og hendes humor får det hele til at føles lidt lettere.
Jeg kan varmt anbefale hende.’
Biljana Stojkoska - Skuespiller
PRODUKTER OG MULIGHEDER:
RYTMISK SANG
Du er dygtig til at synge, du skriver dine egne sange, du ønsker din egen unikke lyd
og du vil gerne være bedre til at optræde med det.
I min coaching underviser jeg i:
- Hvordan man følger en impuls
- Hvordan man er fuldt til stede
- Hvordan man skaber menneskelige bånd
- Hvordan man påvirker sine omgivelser
- Hvordan man opretholder en energirig tilstand
DRAMATISK SANG
Du vil gerne synge musicalsange og andet dramatisk musik.
Ud over de ovennævnte elementer underviser jeg i
de dramatiske teknikker der står her ved siden af under skuespilsteknik.
Den store kunst er at få det hele til at hænge sammen...
Det snakker vi mere om
TALE, SANG OG PERFORMANCE
SCENEKUNSTSKOLERNE i Aarhus, Odense, Københaven
Du søger ind på en scenekunstskolerne som skuespiller og skal kunne bruge sit instrument; krop, stemme og sind på mange måder. Det kræver teknik, hårdt arbejde og vejledning.
I prøvetimen laver vi sammen en plan for hvordan jeg kan hjælpe dig.
SCENEKUNSTSKOLEN i Fredericia
Du søger ind på scenekunstskolen som musical performer og skal kunne bruge dit instrument til skuespil, sang og dans. Det kræver teknik, hårdt arbejde og vejledning.
I prøvetimen laver vi sammen en plan for hvordan jeg kan hjælpe dig.
ANDRE AUDITIONS
Det kan være til forstillinger, uddannelser eller TV programmer hvor der er optagelsesprøve.
Kontakt mig ved hjælp af kontakt formularen. Eller book en prøvetime så laver vi sammen en plan for hvordan jeg kan hjælpe dig.